5 NEMME TIPS TIL GRØN INDRETNING

/ / APP, Inspiration
5 nemme tips til grøn indretning

5 nemme tips til grøn indretning

Den grønne trend viser ingen tegn på at være på vej ud – tværtimod! Vi har her samlet 5 tips til, hvordan du nemt kan indrette dit hjem med planter.

 

RESEARCH

Før du anskaffer dig en ny plante, er det en god ide at læse lidt om planten for at vurdere, om den passer til dit temperament og hjem. Planter har som bekendt forskellige behov for vand og lys, så hvis du netop er på udkig efter en plante til et mørkt hjørne, er det ærgerligt at komme hjem med en plante der har brug for meget lys. En god indikation af hvilke planters trivselsbetingelser er, at tage afsæt i det naturlige miljø planten oprindeligt kommer fra. Planter som kaktusser gror naturligt på meget solrige og varme steder med veldrænet jord, og har derfor behov for en lys placering og begrænset mængder vand. Derimod vil mere tropiske planter trives bedre under forhold, hvor luftfugtigheden er højere, og vil elske at blive overbruset en gang i mellem.

Vi har skrevet mere om de enkelte planters behov, som du kan læse mere om på de forskellige planter i shoppen.

 

STATEMENT PLANTE

Strelitzia-Nicolai_greenify

En smuk Strelitzia nicolai som statement plante hos Michala Kjær-Holm, CEO & Co-founder hos Greenify

Vi oplever generelt en større interesse for ‘statement planter’. Vi tør i højere grad at investere i de større, karakterfulde planter og træer, der skaber et meget unikt udtryk i hjemmet. De store og skulpturelle planter får centrale placeringer og er med til at definere, måden vi indretter os på. Deres vilde og ukontrollerbare udtryk understreger det ‘perfekte uperfekte’, der i høj grad er et friskt pust i den mere stringente skandinaviske minimalisme. En Strelitzia nicolai som denne vil uden tvivl tilføre WOW-faktor i ethvert hjem, men kræver en del plads.

 

PLANTEMILJØER

Planter er med til at give hjemmet liv og dynamik og er et frisk pust til den minimalistiske stil. Den urbane jungle har vundet indpas i de større byer, hvor flere og flere giver sig i kast med botanikkens kunst. Du kan nemt skabe din egen urbane jungle ved at samle flere planter i klaser. Det ser ikke kun lækkert ud, det er også rigtigt godt for dine planters trivsel. Flere planter samlet på et sted øger luftfugtigheden, hvilket de fleste planter vil nyde godt af.

5 nemme tips til grøn indretning - Greenify

 

DYNAMISKE AFSKÅRNE

Nogle gange er det bare rart at få noget friskt indenfor. Afskårne giver nyt og dynamisk liv til plantemiljøerne i hjemmet eller på kontoret. Brug de afskårne som supplement til dine plantemiljøer og skab dit helt eget og personlige udtryk. Du kan bruge de afskårne til at få lidt andre farver ind i indretningen og på den måde afspejle årstiden. 

 

MIX & MATCH

Vi leger mere med sammensætninger i farver og former – også når det kommer til vores krukker. De klassiske og organiske lerkrukker sættes sammen med mere moderne krukker, for at skabe et unikt og særpræget udtryk. Vi er vilde med at mikse lerkrukker med bl.a. Ferm Livings Hexagon krukker, der findes i mange smukke farver. Et mix af krukker vil i højere grad bruges til at understrege vores personlige stil. Farver med dybde skaber en smuk kontrast til det organiske, og giver mulighed for at skabe et karakterfuldt og personligt udtryk. Vær ikke bange for at mikse krukker i forskellige farver, former og materiale – det vil kun give dit hjem karakter.

5-nemme-tips-til-indretningen-greenify

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *