3 TRIN TIL EN SOMMERKLAR ALTAN

/ / Inspiration

15D17F4D-6D0F-4C43-9176-CEF99A68E86A
Vi skriver allerede maj i kalenderen, hvilket betyder, at sommeren nærmer sig med hastige skridt. Nu slipper vi (forhåbentlig) helt for nattefrost og kan begynde at nyde planter i udendørskrukker og altankasse. Vi giver dig i dette blogindlæg tre tips til, hvordan du gør din altan sommerklar!

 
Altankasse1. START MED EN GOD BASE

Krukker/altankasser: Uanset om du vælger at holde dine udendørsplanter i en krukke eller altankasse, skal du vælge en, som har hul i bunden, så vandet kan løbe fra. Vores altankasser og udendørskrukker er eksempelvis udviklet med et vandreservoir, som er et såkaldt selvvandingssystem. Det betyder, at du både undgår at dine planter drukner eller derimod tørrer ud.

Jord: Når du har fundet din krukke eller altankasse, er jorden den næste vigtige del. Det er nemlig ikke helt ligemeget hvilken jord du vælger. Lær planten at kende og brug en muld, som er beregnet til den type plante – eller lad os levere dem færdigplantet til dig, så der er styr på jorden!

Blogindlæg altankasse

2. VÆLG PLANTER EFTER DINE FORHOLD

Sol og lys: Det er vigtigt at gå efter planter, som passer til de forhold, der er på din altan. De fleste udendørs planter vil trives i meget lys og det vil derfor ikke være en større udfordring at finde planter til f.eks. en sydvendt altan. Har du derimod en altan som kun har skygge kan det være en udfordring – men ikke umuligt. Her vil en Efeu eksempelvis være en god løsning.

Vind og vejr: Vinden slipper vi aldrig helt for her i Danmark. Hvis du generelt oplever at vindforholdene er ret vilde på din altan på øverste etage, skal du overveje, om de planter du vælger, kan stå imod. Derudover anbefaler vi, at du generelt placerer vindfølsomme planter op ad muren, så de skånes så meget som muligt.
Vind er samtidig med til at udtørre dine planter og du skal derfor være opmærksom på at vande igen efter dage med meget vind.

 –

Altan-Greenify-sommer3. BEPLANTNING OG PLEJE

Rengøring: Før du starter plantefesten anbefaler vi, at du fjerner gammel jord og rengør din altankasse eller krukke. Derudover er det også en god ide, at starte med at plante i fugtig jord, så får planten de bedste start betingelser.

Vanding og gødning: Hvor ofte skal du så vande? Jo, her spiller vejret ofte en vigtig rolle, da det tit kommer an på hvor varmt eller koldt det har været, samt vindstyrke og regnmængde. Hold derfor øje med jorden og mærk efter. Føles den tør, bør du vande – føles den omvendt fugtig, bør du vente. Derudover er det en god idé at sætte dig ind i, hvad dine planter som udgangspunkt kræver. Udover vand kan du også supplere med gødning i vækstsæsonen for at give planterne de bedste vækstbetingelser.

Tjek for skadedyr: Det er vigtigt at du regelmæssigt husker at tjekke dine planter for eventuelle skadedyr. Hvis de opdages i tide, kan de blot fjernes manuelt og derudover holdes væk ved at nippe plantens visne blomster

 

UDENDØRS PLANTER VI ANBEFALER

TIL ALTANKASSEN
Vores asiatiske favoritter – Månedens krydderurte-nyhed er en tilplantet altankasse med inspiration fra asien – den indeholder koriander, thaibasilikum, citrongræs og marrokansk mynthe!

Den blomstrende overraskelseskasse – Giv dig selv en overraskende gave! Her får du en altankasse tilplantet med skønne planter, der følger årstiden og denne måneds overraskelseskasse er derfor perfekt til at gøre altanen sommerklar. 


TIL KRUKKERNE
Rosa Hortensia –  Denne plante elsker vi, fordi den står smukt med sine fyldige blomsterhoveder. Farverne ændres henover sommeren, så årstidernes skiften afspejles. Trives på en lys placering og gerne akkompagneret af andre fine sommerblomster. 

Rhodondendron – Denne smukke plante blomstrer allerede i maj og står smukt på altanen henover sommeren. Planten er stedsegrøn, vinterhårdfør og kan stå ude året rundt.

Blå atlasceder -Dette er ikke bare et grantræ, men et stedsegrønt nåletræ med den smukkeste farve. Med denne ceder har du et smukt og karakterfuldt træ året rundt og udseendet er derudover i overensstemmelse med tidens nordiske trend...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *