Forårsklargør din altan

/ / Inspiration

Forårsklar altan med Greenify

 

Kalenderen siger forår, solens varme stråler er endelig på vej tilbage og de første forårsblomster titter frem. Er du den lykkelige ejer af en altan, bærer den højst sandsynligt præg af vintersæsonens hårde vind og vejr. Vi guider dig til hvordan du kan gå foråret i møde med en lækker og indbydende altan, og kommer med et par bud på forårets smukkeste blomster og planter.


Gå foråret i møde med en smuk altan

Altanen er et fantastisk uderum for afslapning og mange hyggelige stunder – specielt for os som bor i byen uden have, og hvor naturen til tider godt kan føles lidt på afstand. De første forårstegn har meldt sin ankomst, hvilket betyder, at vi endelig kan rykke ud på altanen og nyde de længere dage med flere solskinstimer. 

Altanen, terrassen el krukkehaven trænger ofte til en kærlig hånd efter at have været mere eller mindre ubrugt hen over vinteren. Læs med her, og få vores bedste tips til en forårsklar altan.

Forårsklar altan med Greenify

 


Tips til en forårsklar altan

 

1. Ryd op

Ovenpå vinteren kan der havde samlet sig en masse uønsket skidt på altanen. Sørg for at få gjort grundig rent. Fjern spindelvæv, vask vinduerne, tør gelænderet af og fjern fastgroet snavs med en stiv børste og universalrengøringsmiddel. 

Få ryddet ud i ting, som kan havde hobet sig op hen over vinteren, og få gjort plads til at du kan indtage altanen igen.

 

2. Tøm krukkerne

Kom af med gamle visne planter, så du kan starte på en frisk! Har du krukker eller altankasser stående med gammel pottemuld, så er det ved at være tid til at få dem tømt. Mulden er nok udpint og har mistet sine næringsstoffer hen over vintermånedernes barske vind og vejr, så den er ikke meget værd for nye, friske planter.

 

3. Fyld op med nye planter

Når du står tilbage med en ryddet og ordentlig altan, kan du gå i gang med at fylde den med liv og nye, smukke planter, blomster og krydderurter. Der findes næsten ikke noget bedre!

Det er næsten kun fantasien og lysforholdene, der sætter grænser når du skal fylde din altan med liv. Tænk over, hvad du bedst kan lide, og vælg planter der egner sig bedst til netop din altan – hav størrelse, lys- og læforhold med i dine overvejelser. Har du en altan med meget vind, fungere lave vækster bedst eller mere robuste planter med kraftige grene. Laurbærkirsebær er en hårdfør, stedsegrøn busk – perfekt som læhegn eller til at afskærme din altan, hvis den ligger lidt for tæt på naboens. 

Krydderurter er enhver altans MUST og er nemme at passe – ud over at de smager dejligt, dufter de skønt og emmer af forår og sommer. Kamelia er en af vores forårsfavoritter. I det tidligere forår, får den de smukkeste og ret ekstravagante pink blomster, som virkelig leder tankerne hen på sommer. Den er hårdfør og stedsegrøn og pynter på altanen året rundt. 

Se hele vores udvalg af spændende udendørsplanter lige her!

4. Krukkehave på altanen

Hvem siger man skal have en have for at kunne dyrke lækre spiselige planter? I hvert fald ikke os! Har du en altan, er det oplagt mulighed at dyrke sine egne grøntsager, krydderurter, frugter og bær. Det er både sjovt for børn at følge med i, men også en måde hvorpå man kan dyrke langsommeligheden i en travl hverdag.

Bærbuske er nemme at dyrke på altanen og trives fint i en god krukke med de rigtige vækstbetingelser. Flytter de ind på en solrig altan kan de leverer masser af dejlige bær og forsøde din tilværelse sommer efter sommer. Vores favorit bærbuske er Tornfri Hindbær og Blåbær som er perfekte til krukkehaven på altanen.

Vi er også ret vilde med Rabarber i krukke. Rabarber er smagen af dansk sommer og kan bl.a. bruges i tærter, marmelade, sirup eller frisk lemonade. Rabarber trives godt på altanen på en placering med halvskygge. Vores Greenify Udendørskrukke er det perfekte hjem til Rabarberplanten, da den ikke tåler at stå i gennemvåd jord i længere tid ad gangen.

 

5. Frugttræer på altanen

Dværgfersken (Crimson Bonfire) fra Greenify

Frugttræer er flotte på altanen, ikke mindst i forårsmånederne hvor træerne blomstrer. Det kan dog være en udfordring at finde de helt rigtige frugttræer til altanen. De kræver nemlig rigtig meget plads og trives derfor ikke godt i krukker. Når det er sagt findes der frugttræer, der er specielt egnede til altaner og som vil elske at flytte ind hos dig!

Når man skal finde frugttræer til altanen skal man kigge efter nogle som er langsomtvoksende. Vi er specielt vilde med Dværgabrikos og Dværgfersken som tilhører en slægt af lave, tætte frugttræer – de er perfekte frugttræer til din altan så du kan høste hjemmedyrkede, saftige abrikoser og ferskner hen på sensommeren. 

Det er vigtigt at du husker at gøde dine frugttræer i krukke, da de hurtigt vil bruge den begrænsede mængde næringsstoffer som er i jorden.

 

6. Sammensæt en smuk altankasse

Forårs Sæsonkasse fra Greenify

Forårets Sæsonkasse med Hornviol og Primula fra Greenify

Valg af prydblomster og krydderurter til altanen kan godt være en udfordring. Hvilke blomster er i sæson og hvilke krydderurter passer godt sammen? Hvis du ser dig selv stille denne slags spørgsmål, så er der hjælp at hente. Vi sørger for at opdatere vores ‘sammensæt-selv’-univers og færdigfyldte altankasser, så du let kan have en smuk altan året rundt. Du vælger dine favoritter – vi planter til og leverer direkte til din altan! Find inspiration til hvilke krydderurter og blomster, der passer til forårssæsonen her!

På vores hjemmesiden kan du sammensætte din egen altankasse med friske krydderurter og fine forårsblomster. 

Vi har sammensat en særlig Forårs sæsonkasse som byder på Primula og Hornviol i skønne farver, som netop trives godt i en altankasse og egner sig til årstidens vind og vejr.

 

7. Vælg de rigtige krukker

Der findes et kæmpe udvalg af krukker, og det rigtige valg for dig er afhænger meget af smag og behag. Almindelige terracotta krukker giver et varmt udtryk og holder sig kølige længere i solen. Dog skal man være opmærksom på, at det er et porøst materiale hvor fordampningen sker hurtigere og planten skal derfor vandes oftere. Terracotta krukker er heller ikke frostsikre, hvilket kan sætte dig en en træls situation, når du skal vinterklargøre din altan.

Vores egne Greenify krukker og altankasser er lette, frostsikre og produceret i genbrugsplast som er udviklet til at give dine planter de bedste vækstbetingelser! I materialet er iblandet stenpulver som gør dem slidstærke og samtidig giver dem et rustikt udtryk. Vores krukker og altankasser er lavet med et intelligent vandreservoir, som opsamler overskydende vand, så dine planter holder sig fugtigere længere. Det øger planternes levetid og gør det nemmere for dig at holde dine planter flotte!

8. Husk gødning

Nyplantede potter skal vandes igennem og det er vigtig at du er ekstra opmærksom særligt i starten. Planterne skal have tid til at etablere sig i deres nye hjem og du kan med fordel give dem lidt ekstra omsorg ved at være ekstra opmærksom på vanding og gødning, så at de får en god start hjemme hos dig.

Planternes aktive vækstsæson er netop skudt i gang, og planterne får brug for mere næring til alle de nye skud og vækster. Giv dine planter et ekstra skud kærlighed med Greenifys Økologiske Universalgødning som giver bedre vækst samt sundere og stærke planter.

// Husk at du skal være opmærksom på nattefrost! Hold dig altid opdateret med vejrudsigten og dæk dine nyplantede krukker og altankasser til med fiberdug, eller tag dem med indenfor, hvis der er risiko for nattefrost.

Vi ønsker dig et dejligt forår!