De største plante tendenser 2019

PLANTE TENDENSER 2019

Plante tendenser 2019 fra Greenify

 

I 2018 var de grønne planter her, der og alle vegne. Planterne har fundet vej til vores hjem. Vi ser stadig en udvikling i prioriteringen, hvor planterne ikke blot er ‘final touch’ i hjemmet. Vi oplever i højere grad, at planter bliver tænkt ind i indretningen allerede fra start af og spiller en central rolle i, hvordan vi indretter vores hjem. Dette år byder også de grønne skabninger indenfor, men vi overvejer i højere grad, hvilket budskab, som de sender. Læs Michalas bud på de største plantetendenser i 2019 her.

STATEMENT PLANTER

Store planter blev i 2018 en del af mange hjem, og vi oplevede en stigende interesse for ‘statement planter’. De store og skulpturelle planter får centrale placeringer i vores hjem og er med til at definere, måden vi indretter os på. Deres vilde og ukontrollerbare udtryk giver personlighed og karakter. Planterne understreger det ‘perfekte uperfekte’, og inviterer naturen ind i vores stuer, med et frisk pust i den mere stringente skandinaviske minimalisme. Vi er blevet modigere og tør i højere grad investere i større, karakterfulde planter og træer, for det er ikke bare en kortvarig trend – planterne er kommet for at blive.

MICHALAS FEM FAVORITTER:

Strelitzia nicolai – Opstammet Gummitræ – Violinfigen med snoet stamme – Opstammet Philodendron xanadu – Blå Atlasceder

 

PERSONLIGE PLANTER

Virksomheder_forside_mod

Vi vil have personlige hjem, der fortæller noget, om hvem vi er. Vi er blevet modigere og efterspørger i højere grad unikke og anderledes planter, som skiller sig ud og vækker opsigt. Michala spår, at planter med karakterfulde blade, enten i form af størrelse, mønstre eller farve, vil være en tydelig tendens i 2019.

Vores mere personlige plantevalg komplimenteres af modigere sammensætninger af krukker, hvor vi leger med sammensætninger i farver og former. De klassiske og organiske lerkrukker sættes sammen med mere moderne krukker, for at skabe et unikt og særpræget udtryk. Et mix af krukker vil i højere grad bruges til at understrege vores personlige stil. Sammensætning af krukker i forskellige farver og materialer, giver mulighed for at skabe et karakterfuldt og unikt udtryk.

TRE HURTIGE TIL EN PERSONLIG GRØN INDRETNING5-nemme-tips-til-indretningen-greenify

Lav miljøer med dine favoritplanter

Miks forskellige krukker – struktur, finish og farve

Køb unikke planter

 

BÆREDYGTIGE BUKETTERTørrede afskårne fra Greenify

Jeg tror, at tørrede blomster bliver en stor tendens i 2019. Vi vil gerne have noget, der signalerer natur, og som samtidig har en æstetisk funktion i hjemmet, og der er tørrede blomster en både smuk og bæredygtig løsning. Vi er meget bevidste om, hvilke afskårne blomster, vi vælger til en buket – vi gider ikke længere den klassiske buket roser eller tulipaner. Der skal ske lidt mere, og vi vil i 2019 i langt højere grad se buketter sammensat af mere utraditionelle afskårne, som kan lige så meget tørrede, som de kan friske.

Du kan let kopiere denne trend med flotte store, voluminøse Pampasgræs i en smuk gulvvase. For et mere farverigt touch, brug rødlige, blålige, gullige og rosa nuancer, da de holder bedst på farven. Lad jævnligt om på dine tørrede buketter, for at skabe et varieret udtryk.

 

KNOWLEDGE IS KEY 

Sprøde, grønne planter giver lidt ekstra til hjemmet, men de er helt klart sjovest, når de er grønne. Vi oplever i stigende grad, at kunder henvender sig med planterelaterede spørgsmål. “Der er uden tvivl en stigende tendens i at undersøge og tilegne sig viden omkring sine planter. De er ikke længere ‘bare’ pynt i indretningen – de er for mange blevet en del af hverdagen, hvor plantepleje og ‘plantenørderi’ dyrkes som en hobby. Planterne er vores levende roomies, som skal passes og plejes – og vi ønsker alle at gøre vores bedste,” siger Michala.

MICHALAS TRE TIPS TIL DET PERFEKTE PLANTE MATCH

Find den rette plante til din placering

Det er vigtigt, at du forud for dit plantekøb har udvalgt en placering. Det gør det meget nemmere at finde en plante, som vil trives. Planter er levende, så de påvirkes af det miljø og de forhold, som de er placeret i. Selvom en Strelitzia nicolai er smuk, så er det ikke sikkert, at den vil trives i din mørke stue fem meter fra vinduet.

Vi har inddelt planterne i kategorier, så du nemt kan finde de bedste til både lyse og mørke placeringer.

Undersøg plantens behov

Når du har fundet den rette placering og de mulige planter, bør du også undersøge planternes behov for pleje, for det er meget individuelt fra plante til plante. Nogle planter kræver hyppigere vanding end andre, så her skal du nok se dig selv i øjnene og være realistisk. Hvis du er typen, som sjældent er hjemme, så kan du overveje mere hårdføre planter, der kan tørre helt ud mellem vanding.

Du kan finde mere information på de forskellige planter lige her – bare klik på din plante!

Lær din plante at kende

Når du har fundet det perfekte plante match, så er det vigtigt, at du lærer din plante at kende. Planter kan ikke puttes i et Excel-ark, og hvad der virker for mig, virker ikke nødvendigvis for dig. Dermed ikke sagt, at der ikke er råd og vejledning at hente. Vi har lavet en Planteguide, hvor vi har samlet de bedste tips og råd. Derudover har vi også lavet en Plante FAQ, hvor vores gartner, Freja, har svaret på de hyppigst stillede plantespørgsmål. Så find inspiration og hjælp, når du har brug for det!

LANGSOMMELIGHED

Ud over planters dokumenterede gavnlige effekter, giver planterne os mulighed for at dyrke langsommeligheden – noget som i høj grad er udfordret af vores hektiske liv. “Måden, vi bruger planter i indretningen, har ændret sig. Planterne kan mere end bare at være til pynt, fordi de kan hjælpe os til at dyrke en langsommelighed, som er en kontrast til det liv, vi lever i dag, hvor alt skal gå hurtigt. De tvinger os til at være tålmodige, for det tager den tid, det nu tager, inden din plante får et nyt blad. Det kan man ikke forcere eller skynde på. Det er en måde at komme en smule tættere på naturen, især for os, som bor inde i byerne,” fortæller Michala.

 

OM MICHALA KJÆR-HOLM, STIFTER OG DIREKTØRKopi af portraet Michala Greenify Plantevaeg ferm living hexagon pot ferm living krukker

Michala stiftede Greenify i foråret 2015, med et brændende ønske om at gøre det nemmere at indrette sig med planter i storbyen, ude som inde. Michala er Greenify’s hjerte og sikrer udover den daglige drift, at Greenify’s koncept fortsat udvikler sig og bliver ved med at være Københavns sejeste online planteshop.

 

Link til pasningsguides virker ikke

5 nemme tips til grøn indretning

5 nemme tips til grøn indretning

Den grønne trend viser ingen tegn på at være på vej ud – tværtimod! Vi har her samlet 5 tips til, hvordan du nemt kan indrette dit hjem med planter.

 

RESEARCH

Før du anskaffer dig en ny plante, er det en god ide at læse lidt om planten for at vurdere, om den passer til dit temperament og hjem. Planter har som bekendt forskellige behov for vand og lys, så hvis du netop er på udkig efter en plante til et mørkt hjørne, er det ærgerligt at komme hjem med en plante der har brug for meget lys. En god indikation af hvilke planters trivselsbetingelser er, at tage afsæt i det naturlige miljø planten oprindeligt kommer fra. Planter som kaktusser gror naturligt på meget solrige og varme steder med veldrænet jord, og har derfor behov for en lys placering og begrænset mængder vand. Derimod vil mere tropiske planter trives bedre under forhold, hvor luftfugtigheden er højere, og vil elske at blive overbruset en gang i mellem.

Vi har skrevet mere om de enkelte planters behov, som du kan læse mere om på de forskellige planter i shoppen.

 

STATEMENT PLANTE

Strelitzia-Nicolai_greenify

En smuk Strelitzia nicolai som statement plante hos Michala Kjær-Holm, CEO & Co-founder hos Greenify

Vi oplever generelt en større interesse for ‘statement planter’. Vi tør i højere grad at investere i de større, karakterfulde planter og træer, der skaber et meget unikt udtryk i hjemmet. De store og skulpturelle planter får centrale placeringer og er med til at definere, måden vi indretter os på. Deres vilde og ukontrollerbare udtryk understreger det ‘perfekte uperfekte’, der i høj grad er et friskt pust i den mere stringente skandinaviske minimalisme. En Strelitzia nicolai som denne vil uden tvivl tilføre WOW-faktor i ethvert hjem, men kræver en del plads.

 

PLANTEMILJØER

Planter er med til at give hjemmet liv og dynamik og er et frisk pust til den minimalistiske stil. Den urbane jungle har vundet indpas i de større byer, hvor flere og flere giver sig i kast med botanikkens kunst. Du kan nemt skabe din egen urbane jungle ved at samle flere planter i klaser. Det ser ikke kun lækkert ud, det er også rigtigt godt for dine planters trivsel. Flere planter samlet på et sted øger luftfugtigheden, hvilket de fleste planter vil nyde godt af.

5 nemme tips til grøn indretning - Greenify

 

DYNAMISKE AFSKÅRNE

Nogle gange er det bare rart at få noget friskt indenfor. Afskårne giver nyt og dynamisk liv til plantemiljøerne i hjemmet eller på kontoret. Brug de afskårne som supplement til dine plantemiljøer og skab dit helt eget og personlige udtryk. Du kan bruge de afskårne til at få lidt andre farver ind i indretningen og på den måde afspejle årstiden. 

 

MIX & MATCH

Vi leger mere med sammensætninger i farver og former – også når det kommer til vores krukker. De klassiske og organiske lerkrukker sættes sammen med mere moderne krukker, for at skabe et unikt og særpræget udtryk. Vi er vilde med at mikse lerkrukker med bl.a. Ferm Livings Hexagon krukker, der findes i mange smukke farver. Et mix af krukker vil i højere grad bruges til at understrege vores personlige stil. Farver med dybde skaber en smuk kontrast til det organiske, og giver mulighed for at skabe et karakterfuldt og personligt udtryk. Vær ikke bange for at mikse krukker i forskellige farver, former og materiale – det vil kun give dit hjem karakter.

5-nemme-tips-til-indretningen-greenify

 

 

 

Forårsklar altan fra Greenify

Temperaturen stiger, nattefrosten forsvinder og de første forårstegn har vist sig. Fuglene kvidrer og du begynder at trække udendøre. Men hov – din altan bærer tydeligt præg af vintersæsonens hårdere klima, og du vil helst gå foråret i møde med en lækker og indbydende altan. Er du i tvivl om, hvad du gør, så læs med her..

 

1. Ryd op

 Ovenpå vinteren kan der have samlet sig en masse uønsket skidt på altanen. Sørg for at fjerne alt det, som du ikke har brug for, og få gjort plads til at du kan indtage altanen igen.


2. Tøm krukker

Har du krukker eller altankasser stående med gammel muld, så er det ved at være tid til at få dem tømt. Mulden har nok mistet sine næringsstoffer, og så er den alligevel ikke meget værd. På den måde får du også plads til nye smukke planter på din altan.

 

3. Fyld op

Du kan allerede nu begynde at fylde din altan med nye smukke blomster og krydderurter. Det kan være en god ide at dække dine nyplantede altankasser og krukker til om natten, hvis der er risiko for nattefrost.

 

4. Hvad skal jeg vælge i altankassen?forarskasse-2016-closeup_lowres


Valg af prydblomster og krydderurter til altanen kan godt være en udfordring. Hvilke blomster er i sæson og kan stå flot i en rum tid og hvilke krydderurter passer godt sammen? Hvis du ser dig selv stille denne slags spørgsmål, så er der hjælp at hente. Vi sørger for at opdatere vores ‘sammensæt-selv’-univers og favoritkasser, så du let kan have en smuk altan året rundt. Du vælger dine favoritter – vi planter til og leverer! Find inspiration til hvilke krydderurter og blomster, der passer til forårssæsonen lige nedenfor.

Forårsaltan5. Hvilke træer stå på min altan?

Der findes mange forskellige træer, som har det godt på altanen. I vores sortiment har vi sørget for at have nogle af de bedste ‘altantræer’. I foråret og om sommeren er det i høj grad frugttræer og planter med blomster, der er favoritter på altanen. Til sommer vil Citrontræer, Æbletræer og Oliventræer være super flotte udendørstræer, som er med til at skabe liv på altanen og byde de varmere måneder velkommen. Hvis man ikke er til frugttræer, så er Kameliaen et godt alternativ. Den står smukt med flotte blomster fra det tidlige forår og er en stedsegrøn plante. Dette betyder, at den er smuk både med og uden blomster. 

Du kan sagtens både mikse frugttræer og stedsegrønne planter med dine altankasser for at have en skøn altan i sommerhalvåret. Du kan se hele udvalget af vores udendørsplanter lige her!

 

Vi anbefaler:

Smukke forårsblomster

Hornviol

Nelliker

Perlehyacint

Gode krydderurter i forårssæsonen

Purløg

Rosmarin

Timian

 Se flere…