Klargør din vinteraltan

Den Stedsegrønne fra Greenify

Efterårsklar altan med Greenify

Dagene bliver kortere og koldere og vi rykker ind i de varme stuer. Men det er ikke ensbetydende med at du ikke kan kigge ud på en smuk, grøn vinteraltan! Læs med her, hvis du kunne tænke dig tips og tricks til hvordan du får din altan til at se skøn ud, selvom vinteren banker på døren.

Tre hurtige til en grøn vinteraltan

1.  Placer dine planter på ny

Vinden er med til at udtørre planterne. Hvis det blæser meget, er det derfor en
god ide at  rykke dine planter lidt i læ op mod husmuren, hvis muligt. Det er også med til at passe bedre på dine planter og sikre mod hård frost.

2. Dæk jorden

For at beskytte dine planter mod frost, kan du evt. dække pottejorden med kakaoskaller, pyntebark eller grangrene. Det vil give et yderligere lag isolering og beskytte planternes rødder.

3. Nye vandingsrutiner

Når nattefrosten har sat ind, er det en god ide at vente med at vande til midt på dagen når jorden har haft tid til at tø op – så er rødderne klar til at optage væsken. HUSK at du generelt skal vande sparsomt på denne tid af året. Det regner mere, og fordampningen er meget lav, hvorfor der slet ikke er det samme behov for vand i sammen mængder, som hen over forår og sommer.

krukke-grene-jul-greenifyPlanter i krukker og kasser er mere udsatte end udplantede planter

Den største risiko for dine planter hen over vinteren er,  hvis jorden i din altankasse eller krukke bundfryser så rødderne ikke har mulighed for at optage vand, eller hvis planterne får for meget vand så de drukner. Det gælder også de vinterhårdføre planter.  Men mist ikke modet – faktisk er det nemmere at passe dine planter på altanen hen over efterår og vinteren, da behovet for vand og gødning er minimalt, og der skal ikke nippes blomster.

DrænFerieklar Altan

Det danske vintervejr er skønt og vådt. For at sikre at dine planter ikke drukner, er det vigtigt, at der er drænhuller i bunden af din altankasse eller krukke. Alle Greenifys altankasser og krukker har dræn i bunden så overskydende vand kan løbe fra. I perioder med meget vand eller inden frost vil det være bedst at fjerne bundproppen, så dine planter ikke drukner og vandet ikke bundfryser.

Krukker og kasser

Krukker af ler er tilbøjelige til at revne i frostvejr, hvorfor du bør undgå at have disse krukker ude i løbet af vinteren. Greenifys altankasser og krukker af genbrugsplast er frostsikre, og kan derfor sagtens overvintre ude på din vinteraltan. Blot du sørger for at fjerne bundproppen, så overskydende vand kan løbe fra.

Bliv klar til efteråret


Sommeren er over os og nu kan vi for alvor gøre brug af vores skønne uderum. Hvis du ikke allerede har fået styr på din grønne oase, så giver vi dig i dette blogindlæg tre nemme steps til, hvordan du gør din altan sommerklar!

 
1. START MED EN GOD BASE

Krukker/altankasser: Uanset om du vælger at holde dine udendørsplanter i en krukke eller altankasse, skal du vælge en, som har hul i bunden, så vandet kan løbe fra. Vores altankasser og udendørskrukker er eksempelvis udviklet med et vandreservoir, som er et såkaldt selvvandingssystem. Det betyder, at du både undgår at dine planter drukner eller derimod tørrer ud.

Jord: Når du har fundet din krukke eller altankasse, er jorden den næste vigtige del. Det er nemlig ikke helt ligemeget hvilken jord du vælger. Lær planten at kende og brug en muld, som er beregnet til den type plante – eller lad os levere dem færdigplantet til dig, så der er styr på jorden!

2. VÆLG PLANTER EFTER DINE FORHOLD

Sol og lys: Det er vigtigt at gå efter planter, som passer til de forhold, der er på din altan. De fleste udendørs planter vil trives i meget lys og det vil derfor ikke være en større udfordring at finde planter til f.eks. en sydvendt altan. Har du derimod en altan som kun har skygge kan det være en udfordring – men ikke umuligt. Her vil en Efeu eksempelvis være en god løsning – eller nogle af vores færdigfyldte favoritter til altankassen.

Vind og vejr: Vinden slipper vi aldrig helt for her i Danmark. Hvis du generelt oplever at vindforholdene er ret vilde på din altan på øverste etage, skal du overveje, om de planter du vælger, kan stå imod. Derudover anbefaler vi, at du generelt placerer vindfølsomme planter op ad muren, så de skånes så meget som muligt.
Vind er samtidig med til at udtørre dine planter og du skal derfor være opmærksom på at vande igen efter dage med meget vind.

 –

Altan-Greenify-sommer3. BEPLANTNING OG PLEJE

Rengøring: Før du starter plantefesten anbefaler vi, at du fjerner gammel jord og rengør din altankasse eller krukke. Derudover er det også en god ide, at starte med at plante i fugtig jord, så får planten de bedste start betingelser.

Vanding og gødning: Hvor ofte skal du så vande? Jo, her spiller vejret ofte en vigtig rolle, da det tit kommer an på hvor varmt eller koldt det har været, samt vindstyrke og regnmængde. Hold derfor øje med jorden og mærk efter. Føles den tør, bør du vande – føles den omvendt fugtig, bør du vente. Derudover er det en god idé at sætte dig ind i, hvad dine planter som udgangspunkt kræver. Udover vand kan du også supplere med gødning i vækstsæsonen for at give planterne de bedste vækstbetingelser.

Tjek for skadedyr: Det er vigtigt at du regelmæssigt husker at tjekke dine planter for eventuelle skadedyr. Hvis de opdages i tide, kan de blot fjernes manuelt og derudover holdes væk ved at nippe plantens visne blomster og supplere med Greenify Bladgødning, som kan styrke plantens forsvar mod skadedyr.

 

VORES ANBEFALINGER

TIL ALTANKASSEN

Alunrodkassen – Skab en skøn oase med Alunrodkassen i den nuance, som passer til din altan. Alunrod er en smuk, flerårig staude der findes i et hav af forskellige nuancer. Alunrod er en hårdfør planter som  er helt eller delvis stedsegrøn,  så du kan have en flot altankasse året rundt. Alunrod er et godt valg til dig som har en skyggefuld altan. De fleste Alunrod får fine blomster fra juni-august og du vælger selv om du er til røde eller grønne nuancer.

Den Vilde Kasse – Til dig, som gerne vil have blomsterengens udtryk helt op på altanen. Vi vælger de planter og blomster som er flottest netop når din altankasse skal tilplantes, og som giver din kasse et smukt og vildt udtryk. Vi blander gerne smukke,  spiselige planter ind i din vilde altankasse, så naturen kommer endnu tættere på og sanserne for alvor kan stimuleres. Vi leger med farver og dimensioner, så altankassen ikke bare er, som vi kender den.

Den Bivenlige Kasse – Skab et blomstrende paradis for bier, sommerfugle og andre bestøvere på din altan. Med Den Bivenlige Kasse vælger vores gartner blandt bivenlige blomster og planter, som er flottest lige nu. Den Bivenlige Kasse kan være et mix af både blomster og spiselige urter. Helt sikkert er det, at bierne og sommerfuglene vil elske dem! 

 

Favoritter til altankassen


TIL KRUKKERNE
Klatrehortensia – En smuk lysegrøn slyngplante, som får store hvide blomsterskærme i juni/juli. Planten vil elske at stå placeret op af en husmur hvor den med tiden vil hæfte sig fast og skabe en frodig, grøn oase. Planten er løvfældende og fuld vinterhårdfør.

Kæmpe Verbena – En stor jernurt som vil pryde enhver altan med sine små velduftende, lysviolette blomster. Planten blomstrer i juli-september og er sommerfuglenes ven på grund af dens høje nektarværdi. Den perfekte plante til byens flittige bestøvere! Planten er 1-årig, men selvsår sig ved frø.

Eucalyptus – Har sin oprindelse i Australien hvor den vokser som store træer i skovområder. Herhjemme trives de bedst i krukker på altanen eller terrassen som mindre buske. Planten har de fineste velduftende blade  i en blågrøn nuance som uden tvivl vil tilføre masser af karakter til ethvert uderum.

 

Favoritter til krukkerne

 

Vi ønsker dig en dejlig sommer og god fornøjelse!

// Hold øje med Plantebloggen hvor vi næste gang giver vores bedste tips til dine stueplanter

Forårsklargør din altan

Forårsklargør din altan

Forårsklar altan med Greenify - Forårsklargør

 

Kalenderen siger forår, solens varme stråler er endelig på vej tilbage og de første forårsblomster titter frem. Er du den lykkelige ejer af en altan, bærer den højst sandsynligt præg af vintersæsonens hårde vind og vejr. Vi guider dig til hvordan du kan gå foråret i møde med en lækker og indbydende altan, og kommer med et par bud på forårets smukkeste blomster og planter.


Gå foråret i møde med en smuk altan

Altanen er et fantastisk uderum for afslapning og mange hyggelige stunder – specielt for os som bor i byen uden have, og hvor naturen til tider godt kan føles lidt på afstand. De første forårstegn har meldt sin ankomst, hvilket betyder, at vi endelig kan rykke ud på altanen og nyde de længere dage med flere solskinstimer. 

Altanen, terrassen el krukkehaven trænger ofte til en kærlig hånd efter at have været mere eller mindre ubrugt hen over vinteren. Læs med her, og få vores bedste tips til en forårsklar altan.

Forårsklargør altanen med Greenify

 


Tips til en forårsklar altan

 

1. Ryd op

Ovenpå vinteren kan der havde samlet sig en masse uønsket skidt på altanen. Sørg for at få gjort grundig rent. Fjern spindelvæv, vask vinduerne, tør gelænderet af og fjern fastgroet snavs med en stiv børste og universalrengøringsmiddel. 

Få ryddet ud i ting, som kan havde hobet sig op hen over vinteren, og få gjort plads til at du kan indtage altanen igen.

 

2. Tøm krukkerne

Kom af med gamle visne planter, så du kan starte på en frisk! Har du krukker eller altankasser stående med gammel pottemuld, så er det ved at være tid til at få dem tømt. Mulden er nok udpint og har mistet sine næringsstoffer hen over vintermånedernes barske vind og vejr, så den er ikke meget værd for nye, friske planter.

 

3. Fyld op med nye planter

Når du står tilbage med en ryddet og ordentlig altan, kan du gå i gang med at fylde den med liv og nye, smukke planter, blomster og krydderurter. Der findes næsten ikke noget bedre!

Det er næsten kun fantasien og lysforholdene, der sætter grænser når du skal fylde din altan med liv. Tænk over, hvad du bedst kan lide, og vælg planter der egner sig bedst til netop din altan – hav størrelse, lys- og læforhold med i dine overvejelser. Har du en altan med meget vind, fungere lave vækster bedst eller mere robuste planter med kraftige grene. Laurbærkirsebær er en hårdfør, stedsegrøn busk – perfekt som læhegn eller til at afskærme din altan, hvis den ligger lidt for tæt på naboens. 

Krydderurter er enhver altans MUST og er nemme at passe. Udover at de smager dejligt, dufter de skønt og emmer af forår og sommer. Kamelia er en af vores forårsfavoritter. I det tidligere forår, får den de smukkeste og ret ekstravagante pink blomster, som virkelig leder tankerne hen på sommer. Den er hårdfør og stedsegrøn og pynter på altanen året rundt. 

Se hele vores udvalg af spændende udendørsplanter lige her!

4. Krukkehave på altanen

Hvem siger man skal have en have for at kunne dyrke lækre spiselige planter? I hvert fald ikke os! Har du en altan, er det oplagt mulighed at dyrke sine egne grøntsager, krydderurter, frugter og bær. Det er både sjovt for børn at følge med i, men også en måde hvorpå man kan dyrke langsommeligheden i en travl hverdag.

Bærbuske er nemme at dyrke på altanen og trives fint i en god krukke med de rigtige vækstbetingelser. Flytter de ind på en solrig altan kan de leverer masser af dejlige bær og forsøde din tilværelse sommer efter sommer. Vores favorit bærbuske er Tornfri Hindbær og Blåbær som er perfekte til krukkehaven på altanen.

Vi er også ret vilde med Rabarber i krukke. Rabarber er smagen af dansk sommer og kan bl.a. bruges i tærter, marmelade, sirup eller frisk lemonade. Rabarber trives godt på altanen på en placering med halvskygge. Vores Greenify Udendørskrukke er det perfekte hjem til Rabarberplanten, da den ikke tåler at stå i gennemvåd jord i længere tid ad gangen.

 

5. Frugttræer på altanen

Forårsklargør

Dværgfersken (Crimson Bonfire) fra Greenify

Frugttræer er flotte på altanen, ikke mindst i forårsmånederne hvor træerne blomstrer. Det kan dog være en udfordring at finde de helt rigtige frugttræer til altanen. De kræver nemlig rigtig meget plads og trives derfor ikke godt i krukker. Når det er sagt findes der frugttræer, der er specielt egnede til altaner og som vil elske at flytte ind hos dig!

Når man skal finde frugttræer til altanen skal man kigge efter nogle som er langsomtvoksende. Vi er specielt vilde med Dværgabrikos og Dværgfersken som tilhører en slægt af lave, tætte frugttræer. De er perfekte frugttræer til din altan så du kan høste hjemmedyrkede, saftige abrikoser og ferskner hen på sensommeren. 

Det er vigtigt at du husker at gøde dine frugttræer i krukke, da de hurtigt vil bruge den begrænsede mængde næringsstoffer som er i jorden.

 

6. Sammensæt en smuk altankasse

Forårs Sæsonkasse fra Greenify - Forårsklargør

Forårets Sæsonkasse med Hornviol og Primula fra Greenify

Valg af prydblomster og krydderurter til altanen kan godt være en udfordring. Hvilke blomster er i sæson og hvilke krydderurter passer godt sammen? Hvis du ser dig selv stille denne slags spørgsmål, så er der hjælp at hente. Vi sørger for at opdatere vores ‘sammensæt-selv’-univers og færdigfyldte altankasser, så du let kan have en smuk altan året rundt. Du vælger dine favoritter – vi planter til og leverer direkte til din altan! Find inspiration til hvilke krydderurter og blomster, der passer til forårssæsonen her!

På vores hjemmesiden kan du sammensætte din egen altankasse med friske krydderurter og fine forårsblomster. 

Vi har sammensat en særlig Forårs sæsonkasse som byder på Primula og Hornviol i skønne farver, som netop trives godt i en altankasse og egner sig til årstidens vind og vejr.

 

7. Vælg de rigtige krukker

Der findes et kæmpe udvalg af krukker, og det rigtige valg for dig er afhænger meget af smag og behag. Almindelige terracotta krukker giver et varmt udtryk og holder sig kølige længere i solen. Dog skal du være opmærksom på, at det er et porøst materiale hvor fordampningen sker hurtigere. Planten skal derfor vandes oftere. Terracotta krukker er heller ikke frostsikre, hvilket kan sætte dig en en træls situation, når du skal vinterklargøre din altan.

Vores egne Greenify krukker og altankasser er lette, frostsikre og produceret i genbrugsplast. De er udviklet til at give dine planter de bedste vækstbetingelser! I materialet er iblandet stenpulver som gør dem slidstærke og samtidig giver dem et rustikt udtryk. Vores krukker og altankasser er lavet med et intelligent vandreservoir, som opsamler overskydende vand, så dine planter holder sig fugtigere længere. Det øger planternes levetid og gør det nemmere for dig at holde dine planter flotte!

8. Husk gødning

Nyplantede potter skal vandes igennem og det er vigtig at du er ekstra opmærksom særligt i starten. Planterne skal have tid til at etablere sig i deres nye hjem og du kan med fordel give dem lidt ekstra omsorg ved at være ekstra opmærksom på vanding og gødning, så at de får en god start hjemme hos dig.

Planternes aktive vækstsæson er netop skudt i gang, og planterne får brug for mere næring til alle de nye skud og vækster. Giv dine planter et ekstra skud kærlighed med Greenifys Økologiske Universalgødning som giver bedre vækst samt sundere og stærke planter.

// Husk at du skal være opmærksom på nattefrost! Hold dig altid opdateret med vejrudsigten og dæk dine nyplantede krukker og altankasser til med fiberdug, eller tag dem med indenfor, hvis der er risiko for nattefrost.

Vi ønsker dig et dejligt forår!