HJEMME HOS MICHALA

HJEMME HOS MICHALA

Untitled-4


Som noget nyt laver vi en række inspirerende blogindlæg, hvor vi inviterer hjem til alle i team Greenify. Vi starter ud hjemme hos Michala, hvor grønne planter er tænkt ind i de rå og industrielle rammer.


Michala1

HJEMME HOS MICHALA

Jeg hedder Michala og er stifter af Greenify. Jeg startede Greenify i foråret 2015 med ønsket om at det skulle være nemmere at indrette sit hjem med planter både ude og inde. Der er sket meget de seneste 4,5 år. Jeg er stolt over, at vi i dag leverer planter i hele Storkøbenhavn to gange om ugen til både private og virksomheder. I dag er vi 5 fuldtidsansatte og vi har de seneste år indrettet over 100 virksomheder med planter, og skabt grønnere arbejdsmiljøer for mange mennesker. 

Vi udvikler os hele tiden, og senest har vi overtaget et større lokale på Sturlasgade 1 på Islands Brygge, hvor vi i september måned i år åbnede dørene for en ny butik. Vi har vores kontor i samme lokaler, så vi er alle tæt på hinanden og arbejder midt i alle planterne så at sige. Kombinationen af at drive en webshop og samtidig have fysisk butik fungerer rigtig godt for os. 

Hjemme hos Michala

Planterne er med til at skabe en organisk kontrast og bryder de industrielle rammer. Det to forskellige Gummitræer har vidt forskellig karakter og udtryk (tre-grenet broget Gummitræ og opstammet Gummitræ.)

 

LIDT OM MIG OG MIN INDRETNINGSSTIL

Jeg bor på Islands Brygge i den gamle blyantsfabrik med min mand Morten og vores tre børn. Vi købte lejligheden for 8,5 år siden, hvor vi ved første blik faldt pladask for de rå rammer og det industrielle look. Rammer der giver både personlighed og karakter til lejligheden. I den tid vi har boet her, har vi lavet en del om. Vi elsker forandringer, men vi forsøger altid at fremhæve lejlighedens oprindelse så meget som muligt. Vi har senest opdelt et rum med et værkfører parti, vi fandt brugt. Og så har vi jo selvfølgelig en masse planter. 

 

Hjemme hos Michala

Det store, opstammede Gummitræ har en central placering, og kan ses fra de fleste af lejlighedens rum. Den smukke glaserede krukke spiller smukt op til de mørke trægulve og bløder de mere rå og industrielle rammer op. På det gamle arkivskab står en Fatsia med store, grønne blade. Hjemme hos Michala har planterne fundet vej til alle værelser. På Albertes værelse er der valgt krukker, som matcher stilen. De sølvgrønne blade på Philodendron Silver Sword passer perfekt til den lyserøde Hexagon krukke . På gulvet står en Schefflera så der er ‘skovkig’ fra barnesengen.

Vi har højt til loftet, hvilket giver os mulighed for at have store planter og det elsker jeg. Vi har jo ikke nogen have, men de store planter og træer gør at naturen føles tættere på og giver en rigtig god kontrast lejlighedens industrielle udtryk.

MIN YNDLINGSPLANTE FOR TIDEN

Jeg er ret vild med mit Gummitræ – det giver et super flot blikfang når man kommer ind i stuen at der står et højt træ. Min nyeste plante er en Philodendron Goeldii Jeg er vild med dens blade og vilde udtryk. Den har fået en plads midt i vores alrum, hvilket giver noget mere dynamik. Jeg kan godt lide, når planter ikke kun placeres i hjørner – men er med til at skabe rummene.

 

Hjemme hos Michala

Hjemme hos Michala er planterne en integreret del af indretningen. De store, åbne rum bliver mere intime med grønne planter. Ved køkkenøen står en opstammet Violinfigen i en krukke, som matcher bagvæggen. For at understrege de oprindelige søjler har Michala placeret en Philodendron goeldii, som er hendes nyeste favorit, centralt i rummet. Et miks af krukker giver indretningen sit helt personlige præg, og understreger de forskellige farvevalg. De mørke blade på Athurium arrow, kommer tydeligt til udtryk op ad det rosa velourgardin. De rosa nuancer går igen i den store stue, hvor en af tidens helt store tendenser, de tørrede buketter, også har fået en plads.

 

MIT BEDSTE PLANTETIP

Først og fremmest synes jeg at det er vigtigt at man ikke overkomplicerer det at have planter. Der findes planter der kan trives i alle hjem! Man skal ikke være bange for at prøve sig lidt frem, indtil man har fundet den rette placering, hvor planten trives og tager sig flot ud. Mit bedste planteplejetip er, at man altid mærker efter i jorden inden man vander. Er jorden fugtig, så skal man som udgangspunkt ikke vande, før planten har haft mulighed for at absorbere vandet. Føles jorden derimod relativt tør nogle cm ned i jordens overflade, så må du gerne vande. Vi har designet vores egen fugtmåler. netop for at gøre det nemmere at vide hvornår man skal vande – den har gjort det meget nemmere for mange.

Hjemme hos Michala

I entreen skal praktik og funktionalitet gerne gå op i en højere enhed, når familien rummer fem. Michala har derfor valgt en slank Lykkekastanje og en taknemmelig Monstera for en grøn velkomst. Som supplement til det grønne udtryk har hun også placeret en smuk gulvvase med tørrede Pampasgræs, som tilføjer lidt lethed og feminint.