Plante FAQ
Det er helt naturligt, at bladene på Strelitzia revner. I naturen er bladene næsten altid revnet, da de bliver revet i stykker af eksempelvis vinden. I stedet for at hele bladet rives i stykker og falder af, revner bladene flere gange på langs.
Det kan være tegn på både under- og overvanding, hvis din Strelitzia får gule blade. Hvis stænglen også begynder at blive gul og brunlig, er det nok fordi du har vandet din plante for meget.
Placer din plante på en lysere placering og vand kun planten, når jorden er tør - den må godt blive ret tør. Vand den meget ad gangen, (ca. 1/4 - 1/3 del af krukkens volumen). Når det er forår/sommer vander man oftere end om vinteren.
Du kan godt sætte din Strelitzia ud i haven eller ud på altanen i sommerhalvåret, når der er omkring +12 grader dag og nat. De fleste stueplanter er glade for at komme ud i den friske luft - bare pas på at de ikke bliver svitset af den kraftige sol.
Hvis bladene på din Kentia er begyndt at tørre ind, er det højst sandsyneligt fordi planten mangler vand. Fjern de visne blade, og vand din plante med mere vand ad gangen. Du kan også forstøve din Kentia med vand, da det er med til at forhøje luftfugtigheden.
Der kan være flere forskellige grunde til at dit Gummitræ taber bladene. Har jorden været våd i længere tid, er det pga. af overvanding. Har jorden modsat været tør i længere tid, er det fordi planten har brug for mere vand. Et Gummitræ kan også sagtens tabe bladene, hvis det ikke får nok lys eller hvis det udsættes for træk. Kig på din plante og vurder, hvilket scenarie, som passer på din plante.
Igen kan jordens tilstand ofte afsløre, om du har vandet for meget eller for lidt. Hvis stænglen begynder at rynke og blive lidt blød, og jorden samtidig er våd, har du vandet dit Gummitræ for meget. Hvis jorden derimod er meget tør, så skal du nok overveje at vande hyppigere eller med en større volumen ad gangen.
Hvis din Monstera står langt inde i et rum, hvor der er begrænset naturligt lys, kan den godt få brune og gule plamager på bladene. Omvendt kan den også sagtens få samme plamager af at stå i direkte sollys. Kig på hvor din plante står og vurder, hvilket af scenarierne der er mest sandsynligt og flyt din plante efter det.
Kige eventuelt i vores Planteguide for andre typiske plantetegn.
Du kan sagtens beskære din Monstera. Det er en hurtigvoksende plante, der sommetider kan være lidt svær at styre. Der er ikke så mange regler, når det kommer til beskæring af planten. Klip de grene af du ønsker at fjerne, og sæt dem evt. i en vase med vand. De kan ofte holde i ret lang tid.
Det er Monsteraens luftrødder, og det er plantens natur at lave dem. Den bruger dem til at suge vand fra luften, og til at sætte sig fast på andre træer. Vi vil ikke anbefale dig at klippe dem af, men hvis du synes, de er meget irriterende, så kan man godt gøre det - på eget ansvar. Planten vil nok ikke dø af det, men husk altid på, at der nok er en grund til at planten har lavet dem.
Du kan i stedet forsøge at få den viklet ned i krukken eller omplante din plante til en større krukke, så de kan komme ned i krukken.
Det lyder som om, at væksten er gået i stå, og det kan der være mange grunde til.
Monstera er en mørketolerant plante, men den skal stadig have noget lys for at trives. Står din plante meget mørkt, får den ikke tiltrækkelig energi til ny vækst, den overlever bare. Prøv at find en ny placering til din plante. Det kan også være at din plante trænger til at blive pottet om. Find en lidt større krukke, og giv din plante noget frisk jord. Du kan også gøde din plante fra ca. marts-oktober, det vil give planten en masse gode næringstoffer, der er med til at sætte skub i væksten.
Monstera er kendt for sine fine fligede blade, men som du nok har lagt mærke til, er det langt fra alle blade der får fliger eller huller. Fligerne kommer først når planten når en vis alder - når den går fra det vegetative stadie til det generative stadie. Efterfølgende kommer de fligede blade, når planten udsættes for meget lys. I naturen lever Monstera i regnskoven og kravler op af andre træer. Planten får disse blade for at undgå, at vinden slår dem i stykker, men også for at give lys til resten af planten. Bladene kan blive meget store, så hvis der ikke var fliger i dem, ville planten skygge for sig selv.
Hvis du har en Violinfigen, som består af en gren, der vokser lige op ad, kan du beskære din plante, så den begynder at forgrene sig og får et mere naturligt look. Klip toppen af grenen af - på den måde bryder du det dominerende vækstpunkt og sender energien ud i de andre vækstpunkter. Efter noget tid skulle planten meget gerne begynde at skyde sidegrene.
Du kan sagtens plante de små Pileaer i en krukke for sig selv. Prøv forsigtigt at få dem fri fra moderplanten og plant dem herefter i deres egen krukke. Hold jorden fugtig den første tid, så rødderne bliver dannet.
Det kan der være mange grunde til, men det mest sandsynlige er nok overvanding. Kaktusser skal ikke vandes særlig ofte, og jorden må gerne være tør i lang tid ad gangen. Hvis jorden er våd i længere tid, vil kaktussen begynde at rådne - oftest nede fra bunden. Hvis du ikke har vandet din kaktus i flere måneder, kan den også sagtens blive blød og ustabil, da den begynder at bruge det væske den indeholder, for at overleve.
Hvis din kaktus er blevet rynket og har mistet saftspændingen, er det nok fordi, den mangler vand. Når en kaktus kke får tilstrækkeligt med vand, begynder den at bruge det vand den indeholder. Sørg for at vande din kaktus meget ad gangen, men ikke særlig ofte.
Afhængig af størrelsen på din kaktus, behøver du ikke vande den mere end en gang om måneden. Store kaktusser i store krukker skal gerne have meget vand ad gangen, og man må godt springe en måned over, så kaktussen kun får vand hver anden måned. Om sommeren tørrer jorden hurtigere ud, og hvis jorden er helt tør, må du gerne vande din kaktus oftere. Små kaktusser i mindre krukker, skal som regel have vand oftere, da jorden tørrer end del hurtigere ud.
Husk at jorden altid skal være helt tør, før du vander din kaktus!
Kaktusser vokser oprindeligt i meget tørre og varme områder af verden. Det er derfor vigtigt, at du prøver at efterligne det miljø så meget så muligt, for at få din plante til trives. Kaktusser skal stå så lyst så muligt, og allerhelst i direkte sollys. Sæt den derfor i din varmeste vindueskarm. I ørkenen kan der blive ret koldt, så kaktusser kan sagtens stå køligt. Bare pas på de ikke står og får træk - ingen planter kan lide kraftige temperatursvingninger.
En Fredslilje skal have høj luftfugtighed og ikke noget direkte sollys. Det er en af de planter, der skal have meget vand - ellers begynder den at hænge. Heldigvis kan den sagtens rejse sig helt op igen, hvis bare den får en ordentlig omgang vand. Husk at jorden stadig har godt af at tørre en smule ud imellem vandingerne, den må bare ikke være tør i længere tid af gangen.
Hvis jorden har været tør i længere tid, bliver den porøs, og planten står pludselig ikke så godt fast. Det kan også være fordi, planten er blevet for tung, eller at rødderne er for svage til at holde planten stabil. Du kan rette planten op igen ved at tilføre noget ny, frisk jord på toppen, og presse det ned rundt om planten, imens du holder planten i den ønskede retning. Vand planten godt op, og vand måske lidt oftere, så planten ikke vælter igen.
Ja, i princippet kan du godt, men når det er sagt, er det ikke noget, vi anbefaler. Alle planter har godt af at stå i en krukke, hvor der er et drænhul til overskydende vand. Hvis du alligevel gerne vil potte din plante i en lukket beholder, skal du være meget opmærksom på, hvordan du vander din plante. Det er nemlig meget let, at komme til at overvande sin plante, da vandet ikke kan slippe væk. Læg evt. lidt lecakugler eller potteskår i bunden, så rødderne ikke står og sopper i det vand, der vil lægge sig i bunden.
Hvis der er et vindue, kan du sagtens have planter på dit badeværelse. Hvis ikke, bliver det en kort affære. Alle planter skal have lys for at overleve. Nogle af dem, der godt kan klare sig i høj luftfugtighed, som der er på et badeværelse, er blandt andet Hjertephilodendron, Guldranke, Måneskin, Monstera, Fredslilje og Aglaonema. De er også alle nogle planter, der kan klare sig med inddirekte lys.
