Forårsklargør din altan
Kalenderen siger forår, solens varme stråler er endelig på vej tilbage og de første forårsblomster titter frem. Er du den lykkelige ejer af en altan, bærer den højst sandsynligt præg af vintersæsonens hårde vind og vejr. Vi guider dig til hvordan du kan gå foråret i møde med en lækker og indbydende altan, og kommer her med et par bud på forårets smukkeste blomster og planter.
Gå foråret i møde med en smuk altan
Altanen er et fantastisk uderum for afslapning og mange hyggelige stunder – specielt for os, som bor i byen uden have, og hvor naturen til tider godt kan føles lidt langt væk. De første forårstegn har meldt sin ankomst, hvilket betyder, at vi endelig kan rykke ud på altanen og nyde de længere dage med flere solskinstimer.
Altanen, terrassen, uderummet el krukkehaven trænger ofte til en kærlig hånd efter at have været mere eller mindre ubrugt gennem vinteren. Læs med her, og få vores bedste tips til en forårsklar altan.
Tips til en forårsklar altan
1. Ryd op
Gennem vinteren kan der have samlet sig en masse uønsket skidt på altanen. Sørg for at få gjort den grundig rent. Fjern spindelvæv, vask vinduerne, tør gelænderet af og fjern fastgroet snavs med en stiv børste og universalrengøringsmiddel.
Få ryddet ud i ting, som kan havde hobet sig op hen over vinteren, og få gjort plads til at du kan indtage altanen igen.
2. Tøm krukkerne
Kom af med gamle, visne planter, så du kan starte på en frisk! Har du krukker eller altankasser stående med gammel pottemuld, så er det ved at være tid til at få dem tømt. Mulden er nok udpint og har mistet sine næringsstoffer hen over vintermånedernes barske vind og vejr, så den er ikke meget værd for nye, friske planter.
3. Fyld op med nye planter
Når du står tilbage med en ryddet og ordentlig altan, kan du gå i gang med at fylde den med liv og nye, smukke planter, træer, blomster og krydderurter. Der findes næsten ikke noget bedre!
Det er næsten kun fantasien og lysforholdene, der sætter grænser når du skal fylde din altan med liv. Tænk over, hvad du bedst kan lide, og vælg planter der egner sig bedst til netop din altan – hav størrelse, lys- og læforhold med i dine overvejelser. Har du en altan med meget vind, fungere lave vækster bedst eller mere robuste planter med kraftige grene. Se også vores udvalgte altanpakker, der er nøje sammensat så de forskellige pakker passer til dine specifikke behov.
Krydderurter og spiselige planter er enhver altans MUST og er nemme at passe. Udover at de smager dejligt, dufter de skønt, emmer de af forår og sommer.
Se hele vores udvalg af spændende udendørsplanter lige her!
4. Krukkehave på altanen
Hvem siger man skal have en have for at kunne dyrke lækre spiselige planter? I hvert fald ikke os! Har du en altan, er det oplagt mulighed at dyrke sine egne grøntsager, krydderurter, frugter og bær. Det er både sjovt for børn at følge med i, men også en måde hvorpå man kan dyrke langsommeligheden i en travl hverdag.
Bærbuske er nemme at dyrke på altanen og trives fint i en god krukke med de rigtige vækstbetingelser. Flytter de ind på en solrig altan kan de levere massere af dejlige bær og forsøde din tilværelse sommer efter sommer. Vores favorit bærbusk er Blåbær, som er perfekt til krukkehaven på altanen.
5. Frugttræer på altanen
Frugttræer er flotte på altanen, ikke mindst i forårsmånederne hvor træerne blomstrer. Det kan dog være en udfordring at finde de helt rigtige frugttræer til altanen. De kræver nemlig rigtig meget plads og trives derfor ikke godt i krukker. Når det er sagt findes der frugttræer, der er specielt egnede til altaner og som vil elske at flytte ind på din altan!
Når man skal finde frugttræer til altanen skal man kigge efter nogle, som er langsomtvoksende. Vi er specielt vilde med Dværgnektarin, som tilhører en slægt af lave, tætte frugttræer. Det er et perfekt frugttræ til din altan, så du kan høste hjemmedyrkede, saftige nektariner hen på sensommeren.
Det er vigtigt, at du husker at gøde dine frugttræer i krukke, da de hurtigt vil bruge den begrænsede mængde næringsstoffer, som er i jorden.
6. Sammensæt en smuk altankasse
Valg af prydblomster og krydderurter til altanen kan godt være en udfordring. Hvilke blomster er i sæson og hvilke krydderurter passer godt sammen? Hvis du ser dig selv stille denne slags spørgsmål, så er der hjælp at hente. Vi sørger for at opdatere vores ‘sammensæt-selv’-univers og færdigfyldte altankasser, så du let kan have en smuk altan året rundt. Du vælger dine favoritter – vi planter til og leverer direkte til din altan! Find inspiration til hvilke krydderurter og blomster, der passer til forårssæsonen her!
På vores website kan du sammensætte din egen altankasse med friske krydderurter og fine forårsblomster, præcis som du vil have den.
Vi har sammensat en særlig Forårs sæsonkasse som byder på Primula og Hornviol i skønne farver, som netop trives godt i en altankasse og egner sig til årstidens vind og vejr.

Forårets Sæsonkasse med Hornviol og Primula fra Greenify
7. Vælg de rigtige krukker og altankasser
Der findes et kæmpe udvalg af krukker og altankasser, og det rigtige valg for dig afhænger meget af smag og behov. Almindelige terracotta krukker giver et varmt udtryk og holder sig kølige længere i solen. Dog skal du være opmærksom på, at det er et porøst materiale hvor fordampningen sker hurtigere. Planten skal derfor vandes oftere. Terracotta krukker er heller ikke frostsikre, hvilket kan sætte dig en en træls situation senere på året, når du skal vinterklargøre din altan.
Vores egne Greenify krukker og altankasser er lette, frostsikre og produceret i genbrugsplast. De er udviklet til at give dine planter de bedste vækstbetingelser! I materialet er blandet stenpulver, som gør dem slidstærke og samtidig giver dem et rustikt, cool udtryk. Vores krukker og altankasser er lavet med et intelligent vandreservoir, der opsamler overskydende vand, så dine planter holder sig fugtige længere. Det øger planternes levetid og gør det nemmere for dig at holde dine planter flotte!
8. Husk gødning
Nyplantede potter skal vandes igennem og det er vigtig, at du er ekstra opmærksom særligt i starten. Planterne skal have tid til at etablere sig i deres nye hjem. Du kan med fordel give dem lidt ekstra omsorg ved at være ekstra opmærksom på vanding og gødning, så de får en god start hjemme på din altan.
Planternes aktive vækstsæson er netop skudt i gang, og planterne har brug for mere næring til alle de nye skud og vækster. Giv dine planter en omgang kærlighed med Greenify Universalgødning ‘Plante Eliksir’, som medvirker til bedre vækst samt sundere og stærke planter.
// Husk at du skal være opmærksom på nattefrost! Hold dig altid opdateret med vejrudsigten og dæk dine nyplantede krukker og altankasser til med fiberdug, eller tag dem med indenfor, hvis der er risiko for nattefrost.
Vi ønsker dig og dine grønne venner et dejligt forår!
- Udgivet i Forår, Inspiration, Udendørsplanter
Tomatsalsa
Nyd sommeren med lækker hjemmelavet tomatsalsa til grillkødet, brødet eller salaten. Du bestemmer helt selv, hvad du vil komme i, men hvad med at bruge lækre friske krydderurter fra Greenify? Du kan jo blive inspireret af vores video og ændre i den som du vil!
Til tomatsalsa skal bruge:
2 store bundter friske krydderurter. Vi har brugt koriander og basilikum
cherrytomater
En finthakket chili
Saft af en halv citron
1 dl olivenolie
Salt, sort peber og en smule brunt sukker
4 spsk. æbleeddike
Gør ligesom i videoen nedenfor og hak krydderurter og cherrytomater. Find en fin skål frem og bland krydderurter og cherrytomater med citronsaft, olivenolie, salt, peber, sukker og æbleeddike. Voila!
Fyld selv din altankasse med lækre krydderurter eller vælg én af vores Favoritkasser.
Se alle opskrifter lige her!
Alle vores videoer er produceret af dygtige, Rasmus Kahlen…
- Udgivet i Opskrifter med krydderurter
Urtesalt
Sommeren er over os og krydderurterne vokser med hastig fart. Som du måske allerede ved, så har dine krydderurter rigtig godt af, at du bruger af dem. Derfor skal du ikke holde dig tilbage, men derimod bare komme i gang med at få lavet lækre retter af dem! Vi har brugt lidt forskellige krydderurter til at lave denne lækre urtesalt, som kan bruges til alt!
Dit valg – din smag!
Til urtesalt skal bruge:
Flagesalt
En håndfuld krydderurter efter eget valg.
Vi har valgt at bruge oregano, timian, estragon og lidt rosmarin, men du bestemmer helt selv. Du kan også sagtens bruge urter som f.eks. lavendel eller citronmelisse for en friskere og mere sommerlig smag.
Blend alle ingredienserne som i videoen nedenfor og servér den lækre urtesalt på en grillet bøf eller som tilbehør til lidt olivenolie og friskbagt brød. Det dejlige ved dette urtesalt er, at du kan gemme det længe og bruge det i flere forskellige anledninger.
Se alle opskrifter lige her!
Fyld selv din altankasse med lækre krydderurter eller vælg én af vores Favoritkasser.
Alle vores videoer er produceret af den dygtige, Rasmus Kahlen…
- Udgivet i Opskrifter med krydderurter
Krydderurtesmør
Kender du den der irriterende type, som altid laver alting fra bunden og alligevel har vildt meget overskud? Nu kan du blive den person! Det er nemlig slet ikke så svært, som det lader til! Gør lidt ekstra for dit brød og dig selv med dette lækre hjemmelavede krydderurtesmør. Bliv inspireret af vores opskrift og lav selv om på den, så den passer til din smag og dine krydderurter.
Opskrift:
1 stor håndfuld friske krydderurter
citronskal
Hvidløg
Smør
Hak dine friske krydderurter fint. Vi har brugt persille og purløg i denne video. Put dem i en skål sammen med det hakkede hvidløg, citronskallen og smørret. Rør det hele sammen og tilpas mængderne, så det passer til din smag.
Se alle opskrifter lige her!
Fyld selv din altankasse med lækre krydderurter eller vælg én af vores Favoritkasser.
Greenify’s videoer er produceret af den dygtige, Rasmus Kahlen.
- Udgivet i Opskrifter med krydderurter
Grillmarinade
Gør dine bøffer, grillspyd og pølser endnu bedre med denne nemme grillmarinade. Bliv inspireret af vores opskrift og lav selv om på den, så den passer til din smag og dine krydderurter.
Opskrift:
1 stor håndfuld friske krydderurter
1/2 citron
1 chili
3 fed hvidløg
1 dl olivenolie
2 dl vin (hvid til lyst kød, rød til rødt kød)
1/2 dl soyasauce
1 spiseskefuld sukker
Hak dine friske krydderurter fint. Vi har brugt persille, estragon, purløg og timian i denne video. Fyld selv din altankasse med lækre krydderurter eller vælg én af vores Favoritkasser. Put dem i en skål sammen med citronsaften, den hakkede chili og det hakkede fed hvidløg. Hæld nu hvidvinen, olivenolien, soyasaucen og sukkeren over og rør det hele sammen.
Se alle opskrifter lige her!
Greenify’s videoer er produceret af den dygtige, Rasmus Kahlen…
- Udgivet i Opskrifter med krydderurter
Mynte The
Hvad er mere hyggeligt end at smutte ned under et varmt uldtæppe med en kop varm the i hånden? Her giver vi dig lidt inspiration til, hvordan du, super nemt, laver en kop te med nogle af dine krydderurter. Vi har valgt at bruge mynte, men du kan ligesåvel bruge timian, rosmarin eller én helt tredie krydderurt. Lav din egen udgave med andre krydderurter eller f.eks. ingefær – kun fantasien sætter grænser!
Fyld selv din altankasse med lækre krydderurter eller vælg én af vores Favoritkasser.
Opskrift:
1 stor håndfuld friske mynteblade
1 kvast citronmelisse
1 kvast timian
Gør som i videoen og skær krydderurterne i store stykker. Put dem i dit tefilter, din kaffekande med filter eller direkte i koppen. Hæld kogende vand over og lad teen trække i 4-6 minutter. Tilføj evt. en skive citron for et frisk pust eller en teske honning mod ondt i halsen.
Bonusinfo:
Mynte the er kendt for at stimulere immunforsvaret. Derfor hjælper det med at bekæmpe infektioner – oplagt på denne tid af året, hvor mange af os rammes af vintersnue. Desuden hjælper mynte the mod irritabel tyktarm – så du kan drikke løs med god samvittighed!
Se alle opskrifter lige her!
Fyld selv din altankasse med lækre krydderurter eller vælg én af vores Favoritkasser.
Greenify’s videoer er produceret af den dygtige, Rasmus Kahlen…
- Udgivet i Opskrifter med krydderurter