Klargør din vinteraltan

Dagene bliver kortere og koldere og vi rykker ind i de varme stuer, men det er ikke ensbetydende med at du ikke kan kigge ud på en smuk grøn vinteraltan! Læs med her, hvis du kunne tænke dig tips og tricks til hvordan du får din altan til at se skøn ud, selvom vinteren banker på døren.

 

Nordmannsgran

 

Vinteraltan på den nemme måde

1.

Vinden er med til at udtørre planterne. Hvis det blæser meget, er det derfor en
god ide at  rykke dine planter lidt i læ op mod husmuren, hvis muligt. Det er også med til at isolere dine planter bedre, og sikre mod hård frost.

2.

For at beskytte dine planter mod frost, kan du evt. dække pottejorden med kakaoskaller, pyntebark eller grangrene. Det vil give et yderligere lag isolering og beskytte plantens rødder.

3.

Når nattefrosten har sat ind, er det en god ide at vente med at vande til midt på dagen når jorden har haft tid til at tø op – så er rødderne klar til at optage væsken. HUSK at du generelt skal vande sparsomt på denne tid af året. Det regner mere, og fordampningen er meget lav, hvorfor der slet ikke er det samme behov for vand i sammen mængder, som hen over forår og sommer.

 

krukke-grene-jul-greenifyPlanter i krukker og kasser er mere udsatte end udplantede planter

Den største risiko for dine planter hen over vinteren er,  hvis jorden i din altankasse eller krukke bundfryser så rødderne ikke har mulighed for at optage vand, eller hvis planterne får for meget vand så de drukner. Det gælder også de vinterhårdføre planter.  Men mist ikke modet – faktisk er det nemmere at passe dine planter på altanen hen over efterår og vinteren, da behovet for vand og gødning er minimalt, og der skal ikke nippes blomster.

DrænFerieklar Altan

Det danske vintervejr er skønt og vådt. For at sikre at dine planter ikke drukner, er det vigtigt, at der er drænhuller i bunden af din altankasse eller krukke. Alle Greenifys altankasser og krukker har dræn i bunden så overskydende vand kan løbe fra. HUSK at fjerne bundproppen så drænsystemet virker efter hensigten.

Krukker og Kasser

Krukker af ler er tilbøjelige til at revne i frostvejr, hvorfor du bør undgå at have disse krukker ude i løbet af vinteren. Greenifys kasser og krukker af genbrugsplast er frostsikre, og kan derfor sagtens overvintre ude på vinteraltanen.

 

 ..

Plantepleje? Nemt!

Hænger bladene på din Monstera? Har din Bananpalme fået gule blade? Eller er du bare nysgerrig på plantepleje? Følgende guidelines og råd til plantepleje er baseret på vores gartneres faglige ekspertise – men da planter er organiske størrelser, så kan der ikke gives ét endegyldigt svar i forhold til plantepleje.

 

Plantepleje på den nemme måde 

#1 – Mærk jorden

greenify-pilea-inderkasse-inspiration-plantejordSørg for at mærke jorden, som planten er sat i. Virker jorden fugtig, så er der ingen grund til at vande planten her og nu. Når jorden er fugtig er dette en indikator for, at planten endnu ikke har kunne optage al væske og du skal derfor ikke vande den. Hvis jorden derimod føles tør, så kan du rolig give planten vand. Det er svært at komme med en konkret mængde, da krukkens diameter/højde kan variere. Forsøg dig frem i forhold til mængden, men sørg for at planten kan rumme vandmængden – du skal generelt passe på med at overvande dine planter, da det ikke kan holde til det.

De fleste planter skal vandes ’fra oven’, hvilket du gør ved at fylde krukken til randen med vand og lader plante suge vandet til sig. Når den i 15-20 min har fået lov til at suge vandet til sig, så fjerner du underskål eller prop og lader overskydende vand løbe ud i vasken.

 

#2 – Tempereret vand

Koldt vand er ikke ligeså lækkert for planten, som det er for dig. Du skal derfor helst lade dit vand have en temperatur på over 10 grader, men ikke lunkent. Du kan eventuelt hælde vand op i kanden og lade det stå ved stuetemperatur i noget tid.

 

#3 – Kig på planten

Er du i tvivl, så kig på planten. Hvis du kan se, at bladene hænger eller de bliver gule/brune, så kan det være at de enten ikke får nok vand eller at de mangler gødning. Start med at mærke jorden – er den helt tør, så mangler din plante nok vand. Er jorden derimod fugtig eller decideret våd, så kan det være tegn på at den mangler gødning eller er blevet overvandet. Her er det kun dig, der ved, hvilket af scenarierne, der er mest sandsynlige.

 

#4 – Gødninggreenify-plantepleje-goedning

Det er vigtigt, at du sørger for at gøde planten i dens vækstperiode. Dette sørger for, at planten har optimal næring i jorden, så den kan vokse sig stor og stærk. Vi har udviklet vores egen økologiske universalgødning, som er sammensat af nogle af de bedste, økologiske ingredienser, som sørger for en bæredygtig vækst.

Dosering:

  • 5 ml til l liter vand
  • Bruges ugentligt, marts-oktober.

Brugsanvisning:

  • Gødningen rystes godt før brug og blandes med vand i vandkanden.
  • Vask hænderne efter brug.

 

#5 – Gule/brune blade

Planter kan, ligesom mennesker, blive solskoldede. Hvis planter, som ikke er vilde med direkte sol, står i et sydvendt vindue, kan dette resultere i nogle gule/brune blade. Dette indikerer, at planten har fået for meget direkte sol og er blevet solskoldede. At planter godt kan lide meget lys er ikke ensbetydende med, at de skal stå i direkte sollys. Hvis du oplever, at din plante bliver solskoldet, så skal du finde en ny plads til planten.

Planter kan også godt få svedne blade, hvis du vander midt på dagen i bagende sol. Når du har vandet dine planter, så kan der godt være små vanddråber på bladene, som forstærker solens stråler og vil fungere som små brændeglas.

De gule/brune blade kan også betyde, at planten har fået for meget eller for lidt vand. Det er vigtigt, at du ikke sjatvander dine planter, da det får plantens rodnet til at kravle op mod overfladen. Dette kan være med til at svække planten og i værste fald medføre råd i rødderne…

Indret dit kontor med planter

Lille Plantepakke - Deluxe

Kontorbeplantning er blevet en prioritet. Men hvordan er det nu lige man indretter bedst og sørger for planternes ve og vel? Vi har taget nogle inspirationsbilleder, så du kan få ideer til, hvordan du kan indrette dit kontor. Længere nede på siden kan du finde fem tips, som kan hjælpe dig med din kontorbeplantning, samt en guide til hvordan planterne skal passes.



komplet-kontorpakke-plantepakke-kentiapalme-kaktuspakke-aloe-vera-sukkulent-monstera

komplet-kontorpakke-kentiapalme-kaktuspakke-kontorbeplantning

 

Fem tips til indretning af dit kontor

#1 – Skab små plantemiljøer ved at sætte flere planter sammen

#2 – Leg med form og størrelse. Små planter komplimenterer høje planter

#3 – Stil små kaktusser og sukkulenter på skrivebordene og skab glæde

#4 – Kombiner forskellige krukker og skab et unikt udtryk

#5 – Sørg for at alle medarbejdere kan se en plante fra
deres plads

 

 

kontorpakke-indret-med-planter

den-fleksible-pakke-plantepakke-kontorbeplantning-ferm-living-kaktuspakke-kontor

 

Hvordan skal planterne på kontoret passes?

 

MONSTERA:

Monstera er en super nem plante at holde og ideel til kontorbeplantning. Planten drejer sig efter lyset, så det kan være en god ide ikke at have den stående i direkte sollys. Får Monsteraen for lidt lys, vil den lave færre af de smukke flige i bladene. Pas på med at stille din Monstera tæt på et vindue med træk. Det kan resultere i brunlige blade. Du kan med fordel vande din Monstera max 1-2 gange ugenligt og gøde 2 gange om måneden.

 

VIOLINFIGEN: 

Violinfigen trives godt i et rum med normal stuetemperatur; men luft­fugtigheden må være så høj som mu­ligt. Violinfigen skal stå så lyst som muligt, men ikke i direkte sol. Som pottejord bruges en almindelig stan­dard-jordblanding baseret på spag­num. I sommerhalvåret vandes og gødes regelmæssigt, mens der om vinte­ren slet ikke tilføres næring og kun vandes meget sparsomt.

 

KENTIAPALME:

Kentiapalmen er meget nem at passe. Om sommeren vandes den 2 gange om ugen og kan med fordel gødes hver 14. dag. Om vinteren behøver palmen kun vand ca. hver 14. dag. Sørg for at din palme ikke står for koldt og stil den gerne ud i regnen om sommeren.

 

SUKKULENTER & KAKTUSSER:

Med både kaktusser og sukkulenter gælder der én gennemgående regel: lad være med at overvande! Lad hellere dine sukkulenter og kaktusser tørre ud fremfor at give dem for meget vand. Det medfører nemlig, at planterne kan begynde at rådne eller ’tilte’. Generelt er sukkulenter og kaktusser glade for at få lidt lys, men alt i alt er det meget nemme planter at holde.

..