Forårsklar altan fra Greenify

Temperaturen stiger, nattefrosten forsvinder og de første forårstegn har vist sig. Fuglene kvidrer og du begynder at trække udendøre. Men hov – din altan bærer tydeligt præg af vintersæsonens hårdere klima, og du vil helst gå foråret i møde med en lækker og indbydende altan. Er du i tvivl om, hvad du gør, så læs med her..

 

1. Ryd op

 Ovenpå vinteren kan der have samlet sig en masse uønsket skidt på altanen. Sørg for at fjerne alt det, som du ikke har brug for, og få gjort plads til at du kan indtage altanen igen.


2. Tøm krukker

Har du krukker eller altankasser stående med gammel muld, så er det ved at være tid til at få dem tømt. Mulden har nok mistet sine næringsstoffer, og så er den alligevel ikke meget værd. På den måde får du også plads til nye smukke planter på din altan.

 

3. Fyld op

Du kan allerede nu begynde at fylde din altan med nye smukke blomster og krydderurter. Det kan være en god ide at dække dine nyplantede altankasser og krukker til om natten, hvis der er risiko for nattefrost.

 

4. Hvad skal jeg vælge i altankassen?forarskasse-2016-closeup_lowres


Valg af prydblomster og krydderurter til altanen kan godt være en udfordring. Hvilke blomster er i sæson og kan stå flot i en rum tid og hvilke krydderurter passer godt sammen? Hvis du ser dig selv stille denne slags spørgsmål, så er der hjælp at hente. Vi sørger for at opdatere vores ‘sammensæt-selv’-univers og favoritkasser, så du let kan have en smuk altan året rundt. Du vælger dine favoritter – vi planter til og leverer! Find inspiration til hvilke krydderurter og blomster, der passer til forårssæsonen lige nedenfor.

Forårsaltan5. Hvilke træer stå på min altan?

Der findes mange forskellige træer, som har det godt på altanen. I vores sortiment har vi sørget for at have nogle af de bedste ‘altantræer’. I foråret og om sommeren er det i høj grad frugttræer og planter med blomster, der er favoritter på altanen. Til sommer vil Citrontræer, Æbletræer og Oliventræer være super flotte udendørstræer, som er med til at skabe liv på altanen og byde de varmere måneder velkommen. Hvis man ikke er til frugttræer, så er Kameliaen et godt alternativ. Den står smukt med flotte blomster fra det tidlige forår og er en stedsegrøn plante. Dette betyder, at den er smuk både med og uden blomster. 

Du kan sagtens både mikse frugttræer og stedsegrønne planter med dine altankasser for at have en skøn altan i sommerhalvåret. Du kan se hele udvalget af vores udendørsplanter lige her!

 

Vi anbefaler:

Smukke forårsblomster

Hornviol

Nelliker

Perlehyacint

Gode krydderurter i forårssæsonen

Purløg

Rosmarin

Timian

 Se flere…

Plantepleje? Nemt!

Hænger bladene på din Monstera? Har din Bananpalme fået gule blade? Eller er du bare nysgerrig på plantepleje? Følgende guidelines og råd til plantepleje er baseret på vores gartneres faglige ekspertise – men da planter er organiske størrelser, så kan der ikke gives ét endegyldigt svar i forhold til plantepleje.

 

Plantepleje på den nemme måde 

#1 – Mærk jorden

greenify-pilea-inderkasse-inspiration-plantejordSørg for at mærke jorden, som planten er sat i. Virker jorden fugtig, så er der ingen grund til at vande planten her og nu. Når jorden er fugtig er dette en indikator for, at planten endnu ikke har kunne optage al væske og du skal derfor ikke vande den. Hvis jorden derimod føles tør, så kan du rolig give planten vand. Det er svært at komme med en konkret mængde, da krukkens diameter/højde kan variere. Forsøg dig frem i forhold til mængden, men sørg for at planten kan rumme vandmængden – du skal generelt passe på med at overvande dine planter, da det ikke kan holde til det.

De fleste planter skal vandes ’fra oven’, hvilket du gør ved at fylde krukken til randen med vand og lader plante suge vandet til sig. Når den i 15-20 min har fået lov til at suge vandet til sig, så fjerner du underskål eller prop og lader overskydende vand løbe ud i vasken.

 

#2 – Tempereret vand

Koldt vand er ikke ligeså lækkert for planten, som det er for dig. Du skal derfor helst lade dit vand have en temperatur på over 10 grader, men ikke lunkent. Du kan eventuelt hælde vand op i kanden og lade det stå ved stuetemperatur i noget tid.

 

#3 – Kig på planten

Er du i tvivl, så kig på planten. Hvis du kan se, at bladene hænger eller de bliver gule/brune, så kan det være at de enten ikke får nok vand eller at de mangler gødning. Start med at mærke jorden – er den helt tør, så mangler din plante nok vand. Er jorden derimod fugtig eller decideret våd, så kan det være tegn på at den mangler gødning eller er blevet overvandet. Her er det kun dig, der ved, hvilket af scenarierne, der er mest sandsynlige.

 

#4 – Gødninggreenify-plantepleje-goedning

Det er vigtigt, at du sørger for at gøde planten i dens vækstperiode. Dette sørger for, at planten har optimal næring i jorden, så den kan vokse sig stor og stærk. Vi har udviklet vores egen økologiske universalgødning, som er sammensat af nogle af de bedste, økologiske ingredienser, som sørger for en bæredygtig vækst.

Dosering:

  • 5 ml til l liter vand
  • Bruges ugentligt, marts-oktober.

Brugsanvisning:

  • Gødningen rystes godt før brug og blandes med vand i vandkanden.
  • Vask hænderne efter brug.

 

#5 – Gule/brune blade

Planter kan, ligesom mennesker, blive solskoldede. Hvis planter, som ikke er vilde med direkte sol, står i et sydvendt vindue, kan dette resultere i nogle gule/brune blade. Dette indikerer, at planten har fået for meget direkte sol og er blevet solskoldede. At planter godt kan lide meget lys er ikke ensbetydende med, at de skal stå i direkte sollys. Hvis du oplever, at din plante bliver solskoldet, så skal du finde en ny plads til planten.

Planter kan også godt få svedne blade, hvis du vander midt på dagen i bagende sol. Når du har vandet dine planter, så kan der godt være små vanddråber på bladene, som forstærker solens stråler og vil fungere som små brændeglas.

De gule/brune blade kan også betyde, at planten har fået for meget eller for lidt vand. Det er vigtigt, at du ikke sjatvander dine planter, da det får plantens rodnet til at kravle op mod overfladen. Dette kan være med til at svække planten og i værste fald medføre råd i rødderne.

Få en efterårsklar altan

Når det handler om planter, så synger sommerblomsterne på sidste vers. Derfor er det en god idé at erstatte dem med planter, der kan holde frem til den første frost – og gerne endnu længere. Klassiske efterårsplanter er f.eks. Lyng, Alunrod, Prydkål, Blød Enebær, Skimmia og Prydgræs der alle egner sig til lave temperatur og mindre dagslys.


Klargøring af efterårsaltenen

Meget af det at gøre din altan klar til efteråret er at få ryddet op og ud i ting, som kan have hobet sig op i løbet af sommeren. Flyt overskydende krukker og møbler til opbevaring. Fjern eller fastgør alle de ting, der kan blive kastet rundt af en efterårsstorm og sørg i det hele taget for at fjerne unødvendige ting fra fra altanen.

Når du gør altanen klar til efterår og vinter er det en god idé at starte med at lave en grundig rengøring. Fej spindelvæv ned, vask vinduerne og tør gelænderet grundigt af. Fjern fugleklatter og andet fastgroet snavs med en stiv børste og universalrengøringsmiddel. Er altanens træværk tørt, er det en god idé at give det en gang olie så det kan modstå regn og kulde hele vinteren. Slib træet let med sandpapir korn 180 – 240 og vask efter med grundrens. Når træet er tørt kan du påføre træolie med en pensel i træets længderetning.

Når du står tilbage med en smuk og ordentlig altan, kan du gå i gang med at gøre dine planter klar til efterårets kolde dage.


Tips til sunde planter om vinteren

Der er nogle meget enkle trin, du kan følge for at gøre efteråret så behageligt for dine altanplanter som muligt:

  • Smid gammel pottemuld ud

  • Rengør dine potter med en fugtig klud og evt. en børste

  • Fyld potterne med almindelig pottemuld og undlad at tilsætte ekstra gødning

Nu har dine planter masser af næring, som de kan leve af henover efteråret og vinteren!


Nyd de mørke aftener!

Hos Greenify elsker vi bladenes skiftende farver og en god kop varm te under dynen! Find inspiration til at gøre efteråret mere velsmagende ved at kigge på vores opskrifter, hvor du blandt andet kan læse om, hvordan du fryser dine friske krydderurter ned, så deres smag holder hele vinteren!

Vi ønsker dig et dejligt efterår!

Få en ferieklar altan

Sommerferien er lige om hjørnet, kufferten er så småt pakket og din altan er smuk og frodig. Jeg vil gerne give dig fem tips til, hvordan du kan gøre din altan klar, så du kan tage på ferie med god samvittighed. Du kan læse dem lige her:

 

Apollo_Æbletræ_Greenify Hørpalme_stor_detalje_Greenify Brombær_detalje_Greenify

 

 

 

 

 

 


 

Allier dig med din nabo, ven eller kollega

Skal du på ferie i mere end 2 uger, er det altid en god ide at få en nabo eller ven til at komme forbi og se, om dine planter har det godt. Hvis solen skinner flere dage i træk, vil de fleste planter og krydderurter have brug for vand. Sæt din ven, kæreste eller bedsteforælder ind i, hvordan dine planter skal passes. Måske er der f.eks. forskel på, hvor meget vand de hver især skal have.

Vand dine planter på forhånd

Du kan med fordel vande dine planter på forhånd. Har du krukker eller altankasser med vandreservoir vil overskydende vand løbe fra, så du skal ikke være nervøs for at overvande. Sørg for, at dine planters jord er godt fugtig og vand lige før du tager afsted på ferie.

 Ferieklar Altan, Greenify

 

Sørg for at dine altankasser er ordentligt monteret

Det ville være forfærdeligt, hvis du kom hjem til manglende altankasser grundet sommerblæsevejret! Sørg altid for, at dine altankasser er fastgjort ordentligt – så har du både en sikker og ferieklar altan.

Stil mindre hårdføre planter i læ

Planter som f.eks. chili, tomat og æbletræer kan have godt af at blive stillet i læ, når du er væk. Sørg dog for, at de stadig får godt med sollys.

Gød dine planter, inden du tager af sted

Sørg for at give dine planter et ekstra skud kærlighed, inden du for alvor pakker sydhavsfrugterne og drager af sted. De vil elske dig for det #plantererlove

 

Du kan også altid besøge vores planteguide og finde flere gode råd til din urbane have.

 

Mange hilsner

Michala