Beskrivelse
Alunrod (Heuchera) er en smuk plante med fantastiske næsten sort-farvede blade, som i juni og juli blomstrer med fine rødlige klokkeblomster. Planten holder sin farve hele året og holder godt til det danske efterår og vores kolde vinter.
Alunrod: Den perfekte plante til den stedsegrønne altan og have
Alunrod er den ideelle altanplante og trives godt i både sol og halvskygge. Alligevel bør den ikke stå alt for tørt. I fuld sol trives den bedst, når jorden er ret fugtig. I Mexico og USA, hvor den har hjemme, vokser den næsten altid nær vand. Om vinteren skal den have det ret tørt for at kunne overvintre uden frostskader. Voksepladsen bør derfor være godt drænet, og de første år efter plantningen bør man sørge for at dække den til. Ældre planter er tilbøjelige til at gro op af jorden. De bør derfor opgraves, deles og plantes noget dybere, end de før har stået. I tørre perioder visner en del af bladene, som du så bare kan fjerne. De overvintrede rester af blade og stængler fjernes i begyndelsen af april.
Gør dine planter en tjeneste og giv dem et ekstra skud kærlighed i sommerhalvåret med Greenify’s Universalgødning. Dine planter vil takke dig!
Udendørsplanter kan lynhurtigt skabe en skøn oase i dit uderum. Om du er til de blomstrende eller stedsegrønne, de store eller små. Vi har samlet alle sæsonens favoritter lige her!