Beskrivelse
Buksbom er en langsomtvoksende stedsegrøn busk, der har været dyrket i haver i rigtig mange år. Væksten er tæt, og de små blade er blanke og læderagtige. Blomsterne har en behagelig, stærk duft, som tiltrækker bier. Derimod har løvet ofte en skarp lugt.
BUKSBOM: STEDSEGRØN BUSK MED FYLDE
Almindelig buksbom (Buxus sempervirens) anvendes både som fritvoksende busk eller i krukke. Tidligere blev planten hyppigt anvendt i have- og parkanlæg, hvor de mange klippede former prægede disse haver. I dag er de klippede former igen på mode, og man kan mange steder købe sådanne færdigbehandlede buske.
..