Beskrivelse
Blomsterfrøene er indkapslet i ler og kompost. Det giver en unik beskyttelse mod mus og fugle, og samtidig sker fordelingen af frøene let og uden såmaskine, inden den vilde have eksploderer i flotte farver til glæde for både insekter og mennesker.
Frøbomber: Skab et uderum der summer af liv!
Er bomberne sået mellem marts og juni, finder første blomstring sted mellem juni og oktober og derefter i det følgende forår. Er de sået mellem august og oktober, skal man vente til marts det følgende år for at se de første vilde blomster.
Efter afblomstring i efteråret klippes blomsterne ned i 10-15 cm. højde med buskrydder, og afklippet ligger typisk i 14 dage og kaster frø, inden det ryddes væk.
I foråret (april/Maj) skal arealet eftersås med 20-40 % frøbomber på bare pletter. Herefter vil de blomstre i hele sæsonen – år efter år.
1 kg vilde blomsterfrø dækker et areal på 5-10 m2 afhængigt af, hvor tæt man ønsker beplantningen.