Selvom julen er traditionernes højtid, så behøver dine juledekorationer ikke at være traditionelle. Vi har igen i år valgt at bryde med de klassiske julenormer, hvor resultatet er fine, grønne julekugler – også kendt som kokedama. Kokedama er en plantekunstform, som stammer fra Japan. Plantens rødder beklædes med kokosfibre, som bindes til en kugle.
Grønne Julekugler – Stuegran: Mini juletræer til alle steder
Der er mange forskellige anvendelsesmuligheder for disse Grønne Julekugler – Stuegran. Hæng dem i dit vindue eller ned fra en krog, stil dem i et underfad (kan tilkøbes) og nyd dem enkelt eller parvis – måske som en del af snelandskabets skov. Du kan også mikse med Julekugler – Sukkulent Denne jul er det kun fantasien, der sætter grænser.
Alle kokedama er håndlavet og kan variere lidt i udtryk.
Pleje
Vanding: Læg din kokedama ned i en skål eller balje med vand og lad den trække i mellem 15-20 min. Derefter kan man forsigtigt klemme “bolden” så den drypper lidt af, sæt den på et viskestykke hvis den stadig drypper. Det lerholdige jord i “bolden” holder længe på fugtigheden, så man behøver kun at vande den ca. hver 10-14 dag alt efter hvor varmt det er og hvor meget lys den får. I vækstsæsonen kan planten gødes ved at tilføje flydende gødning til vandet.
Placering: Hæng/sæt din kokedama et relativt lyst sted. Kokedama med stuegran placeres i indirekte sollys.
Når plantens rødder bliver for store til “bolden” kan den enten klippes op og plantes i en potte eller man kan tilføje mere jord til “bolden” så planten får mere plads til at gro. Planten skal omplantes efter 2-3 år alt efter hvilken plante det er og hvordan den er blevet passet.